Om mig


Jeg er sprogcoach og har gennem de seneste ti år specialiseret mig i at hjælpe alle fra direktører og ledende medarbejdere til receptionister til øget sikkerhed og bedre formuleringer på engelsk.

Du bliver tilbudt et unikt og individuelt kursus forløb baseret på hvad jeg kalder sprogplatforme.

Ordene kan bruges i flere sammenhænge og kan derfor benyttes som platform/afsæt for en dialog.

Ord skal forbindes og deri ligger det generelle problem for mange. Hvordan kommer man fra A til B og C?

Kriteriet for en succesfuld kommunikation er således forbundet med at kende sine nøgleord og løbende føje flere til.

Hvis man har en sprogplatform på sikre ord kan man altid gå tilbage til netop den og derfra tale/kommunikere videre.

Vi bruger den platform du allerede har og kender og så udvider vi dit ordforråd. Vi terper hverken verber eller grammatik, men undersøger løbende om der er områder indenfor grammatik du har brug for hjælp til.

Jeg har undervist/coachet i kommunikation i mere end 30 år og taler engelsk flydende og har en bred erfaring indenfor mange forskellige brancher. Jeg underviser på alle niveauer.

Jeg har stor erfaring i at hjælpe med præsentation af taler og fremlæggelsen af dem.

Det er først og fremmest vigtigt at kunne føle sig sikker omkring de ord man bruger. Derfor siger jeg altid til mine elever at de kun skal bruge ord som de forstår meningen af i stedet for smarte ord som de risikerer at blive ”fanget i” eller værre, går i stå på grund af udtalen.

Jeg kan hjælpe med oplæg/tale/foredrag så præsentationen af dette fremstår utvungent og naturligt.

Du får glæde af min erfaring som tosproget. Med dansk som modersmål/grundsprog forstår jeg de sproglige udfordringer danskeren støder på når han/hun taler engelsk.

Du får et individuelt tilrettelagt forløb, og da der ikke er to mennesker som tænker og kommunikerer ens, er alle sprogforløb unikke.

Blandt mine kunder kan nævnes:
Roche Pharma – Roche Diagnostic – Novartis A/S – Nykredit A/S – Handelsbanken City – Handelsbanken Kalvebod Brygge – GN store nord – Amgros og mange flere.

Nina Vad Holtum

Kontakt mig

Jeg er sprogcoach og har gennem de seneste ti år specialiseret mig i at hjælpe alle fra direktører og ledende medarbejdere til receptionister til øget sikkerhed og bedre formuleringer på engelsk.

Hvem er jeg

Jeg er sprogcoach og hjælper dig til øget sikkerhed og bedre formuleringer på engelsk.

Mine værdier

Lær engelsk hurtigt og effektivt med individuel undervisning

Dem hjælper jeg

Jeg hjælper alle fra direktører og ledende medarbejdere til receptionister til øget sikkerhed og bedre formuleringer på engelsk.

Hvad kan jeg

Jeg kan hjælpe med oplæg/tale/foredrag så præsentationen af dette fremstår utvungent og naturligt.